På sporet af den unge Pausefisker: Efter en aften med Rock’n Roll og tilpas med skummende fadøl i rimeligt skummelt selskab var Pausefiskeren klar omkring middagstid til at tage endnu et togt ind i fortiden og denne gang genbesøge det vand, hvor lystfiskeriet blev (gen)opdaget i hyggeligt selskab tilbage i 1991.
Det var dengang de fisketossede akvarister i Kratklubbens Akvarieklub “Flipper” steg op fra de lumre og indelukkede kælderlokaler med tropiske finnede væsner og drog ud med stang og snøre. Det blev efter få år akvarieklubbens endeligt - og Kratklubbens Lystfiskerklub “Bundbid”s fødsel - men det er en helt anden og meget længere historisk fortælling - men der kan man også finde beretningen om, hvordan Pausefiskeren fik sit navn! Mon den fortælling dukker op en gang på denne hjemmeside?
Det var dengang de fisketossede akvarister i Kratklubbens Akvarieklub “Flipper” steg op fra de lumre og indelukkede kælderlokaler med tropiske finnede væsner og drog ud med stang og snøre. Det blev efter få år akvarieklubbens endeligt - og Kratklubbens Lystfiskerklub “Bundbid”s fødsel - men det er en helt anden og meget længere historisk fortælling - men der kan man også finde beretningen om, hvordan Pausefiskeren fik sit navn! Mon den fortælling dukker op en gang på denne hjemmeside?
Fra arkivet: Tjæreborg Fiskepark havde sin storhedstid som det lokale fedtfinne-cirkus med bl.a. søndagskonkurrencer og holdfiskeri. Pausefiskeren pausefiskede allerede inden han fik sin titel & livsmission - og lykkedes kun med at kroge de mindste aborrer i fiskesøen de første 7-8 gange, Freddy og Svend Åge lokkede ham med derud. Egentlig imponerende, at det alligevel blev den skællede gnist, der over 30 år efter stadig og dagligt sætter ild i Pausefiskerens fisketossede sind!
Meget er dog sket siden! Den gamle fiskepark var blevet lukket af kommunen, da området skulle være en del af det rekreative grønne område i sovebyen - regnbueørrederne var nok fanget eller uddøde - men mon ikke der alligevel var en chance for et par pæne striber eller skarpe tænder? Highrider’en var kampklar til missionen! Del 1: Store Sø.
Noget var dog som i gamle dage: Der kunne høstes grej ude på øen! Fiskene står jo altid længst væk - så der skal bare skrald på kastet! Og det koster grej! Eller hvis man i gamle dage forpagtede søen og havde en jolle - eller i dag er flyderingsejer - så kan det give mulighed for at tiltuske sig mere eller mindre nyttigt endegrej …
Lige netop i dette sving i Store Sø stod den vordende Pausefisker tit - de første ormegnaskende mini-aborrer blev fanget her - lige som den første regnbueørred - på hele 28 cm - tog en lille sort flue, der blev fisket efter et bobleflåd.
Vandet I fiskeparkens store sø var rimelig grynet og uigennemsigtig - og hverken på det lavere vand på den ene side af øen - eller på det noget dybere vand på den anden side, var der åbenbart hugvililge fisk. Både jigs og dropshot-rigget tøffede uberørt gennem suppen. Men det sagnomspundne “hul” på over 6 meter som alle ville kaste ud til i gamle dage var faktisk et ganske langt stræk ude fra øen og næsten ind til 3-4 meter fra bredden!
Efterårssolen - og nogle svagt summende tømmermænd - skabte en tilpas doven stemning ombord. En guldsmed tog et trygt pitstop på Pausefiskerens skulder og var ikke bekymret for vilde armbevægelser og pludselige tilslag på huggende aborrer.
Efter mere end en time uden kontakt blev Highrider’en trukket op - ikke for at give op, men for at trække badedyret videre - del 2: Lille Sø.
Blot 10 minutter i Lille Sø - hvor vandet var væsentlig klarere end i Store Sø - og Pausefiskeren kunne registrere de første forsigtige nøk i dropshot-stangens top. Der blev kastet tæt ind mod rørskoven igen - og efter et par omdrejninger på hjulet var der endeligt hug! Dagens første sæt striber var faktisk næsten dobbelt så stor som mange af de første aborrer, der blev kroget for mere end 30 år siden!
Efter et par Perca fluvialtilis i junior-klassen var der pludselig et mere gement hug! Helt inde ved kanten af rørskoven blev Illex Scissorcomb’en inhaleret af en tilpas rar fætter - måske årets største ind til videre?
29 cm - jo, på et lidt sløvt år rent aborre-mæssigt, så var det faktisk en tangering af sæsonens længste sæt striber som blev noteret tidligere på året ved Vonåen. En tilpas fin afslutning på en skællet tur tilbage i tiden før Pausefiskeren blev Pausefiskeren!
