Å-sæsonen lakkede mod enden - og igen havde Pausefiskeren ikke misbrugt sin fiskekvote i den lokale å dette år. En omgang fyraftensfiskeri kunne måske symbolsk kompensere lidt for de manglende besøg på de utallige sommeraftener, hvor tanken om kort mission havde strejfet den aldrende stangsvinger?
Det overraskende milde efterårsvejr - rent temperaturmæssigt - gav nok ikke meget ilt til håbet om massiv vandring af fedtfinner på vej mod gydepladserne. Men på den anden side så havde det jo regnet en del. Det idylliske foto af en spinnefiskende Pausefisker skjuler pænt den hidsige tilstedeværelse af en kompetent vestenvind! Den udfordrede periodisk dagens valg af UL-stang og spinner i størrelse 2.
Der var en del kryb og kravl over vandoverfladen - bl.a. blev en del små tudser og frøer under deres solbadning skræmt af den brinkvandrende vestjyde.
Allerede ved 2. sving under dagens togt markerede en mini-fedtfinne ikke meget større end 8-10 cm på den klassiske å-spinner Mepps Aglia. 20 minutter længere opstrøms oplevedes den første følger knap på bækørred-målet.
10 minutter før forventet kaffepause og efterfølgende returrute med orme-rigget - nåede Pausefiskeren et lækkert 90-graders sving. Mepps’en blev kastet skråt ind i svinget tæt på brinken, Kapow! Midt ude i åen kom hugget! Fisken afslørede sig hurtigt som en mindre Salmo trutta fario - men med de efterårs-farvestrålende sider gav de 25-26 cm alligevel et tilfreds smil.
Mens der skulle rigges om til mini-flåd og orm til turen hjemad, skulle der lige røres en gang instant-kaffe … men det blev blot en tynd kop te, da Pausefiskeren fejlberegnede de vestjyske kastevinde - og mere end halvdelen af det medbragte pulver blæste ud over engen!
Retur-turen med orm blev egentlig også en tynd kop te - til trods for det observerede liv i åen, var der ikke et eneste angreb på den langsomt drivende orm i løbet af 45-50 minutter! Det var da alligevel ganske uhørt!
Retur-turen med orm blev egentlig også en tynd kop te - til trods for det observerede liv i åen, var der ikke et eneste angreb på den langsomt drivende orm i løbet af 45-50 minutter! Det var da alligevel ganske uhørt!
