UPS! 200 meter efter farvellet til Martin og Kasper - og en total fiskeløs 5-6 timers aborresats i (næsten) vedvarende regnvejr (se tidligere beretning) - rungede en ny mission i baghovedet på Pausefiskeren:
Hover Å strømmede jo romantisk mod Stadil Fjord ikke mange hundrede meter mod nord! Skulle en gylden bækørred - eller sølvblank havørred - mon ikke kunne få fiskedagen til at ende i noget større harmoni rent fangstmæssigt?
NB: For 10-12 år siden ville en næsten 6 timers frugtesløs jagt på aborre i kanalen mellem de 2 fjorde i uendelig regn være endt med en gennemblødt og måske knap så passioneret Pausefisker - og behovet for et saliggørende, varmt bad! Nu da garderoben er opgraderet til dansk designet kvalitetsbeklædning til lystfiskeri, var komforten på plads og der var stadig rigelig med overskud til at kigge forbi mit lille vandløb på vej hjem! Herligt! #stoptalkingweather
Den var her endnu - min lille vestjyske perle!
Og her må der fiskes! Selv om året også har bragt vestjysk ørred på gummidyr, som der var mange af i dagens oppakning, så blev valget til åens tilstand alligevel lidt mere klassisk. En spinner kastet opstrøms har tidligere givet god action, når åen render lidt frisk med nyt vand fra længere tids regnvejr.
Andet kast ind under broen - og en ørred svingede ud fra skyggen og markerede uden at hugge. Tredje kast ... BAM! Da Caviar-spinneren fra Savage Gear stiger op langs kanten på grøden lige uden for broens skygge, indhentes den af ørreden, der hugger resolut! Pragtfuld syn! En lille behersket fight på UL-stangen - og fiskedagen var pludseligt meget mere gylden! Den fine bækørred får efter en hurtig fotoshoot sigen sin frihed. Men mon ikke den alligevel var llige omkring de 35 cm?
Floraen lyste stadigt flot, men også lidt efterårsramt. Ådalen var dog stadig en nydelse!
Sikken et skifte! Regn og vind - og ingen kontakt til fisk - under aborrefiskeriet først på dagen. Men efter få minutter ved åen var der både tørvejr og fiskeslim på fingrene! Herligt! Uforudsigeligt fiskeri!
Haps! I det sidste 90 graders sving inden forventet afslutning af den korte mission, ringede en fisk midt ude i strømmen. Andet kast på pladsen og fedtfinnen slog til! Igen en kort hidsig fight - og mon ikke Pausefiskeren kan notere sig en af sine alt for sjældne havørreder (eller måske rettere en fjordørred - i forhold til størrelse og det gyldne skær!) på artslisten? Ikke en eneste rød plet - men det var så også nok den eneste forskel til bækørreden 15 minutter tidligere! Under alle omstændigheder en smuk skabning ...
Så nåede Pausefiskeren alligevel et par trin højere på trappen til skællet mindfulness, sådan en tilfældig regnvåd søndag i september!
